Tredie Scene
Capitain Sophie. De Forrige
Capitain Sophie (til Soldaterne)
Børn! I ere jo ganske drukne. Det er en vakker Ære for Piger at drikke sig ud af stand til at fægte paa en Tid, da man kan vente Fienden hvert Øieblik.
Første Soldat
Frue Capitain! Vi drikke paa Nagernes Ruin.
De tre Soldater synge:
Hver en Draabe, som vi smager,
Koster overmodig Nager,
Millioner Draaber Blod.
Capitain Sophie
Jeg er bange for, I drikker saa vel meent paa Nagernes Ruin, at det bliver jeres egen. Jeg har desuden den Troe til mine brave Piger, at de har Mod nok uden at hente det af Brændeviinsflasken.
Anden Soldat
Capitain hun giør os skamfulde; gid vi aldrig havde smagt en Draabe, saa skulde de faae see, at de troer sandt om os.
Tredie Soldat
(tager sin Flaske, og seer paa den.)
Min Flaske er ikke halv uddrukken, der ligger den. (han kaster den, de andre ligesaa, og raaber i det de kaster den) Hurra! leve Sophie.
Capitain Sophie
Tak mine Børn; det er mig kiert, at I holder af mig.
Første Soldat
Var der en ved hendes Compagnie Capitain, som ikke holdte af hende, skulle jeg see den Carnailes Hierteblod.
Anden Soldat
Du faaer vist ingens Hierteblod at see.
Tredie Soldat
Nei vist nok ikke. Det maatte være en Vanskabning af et Menneske, som ikke vilde hende vel.
Capitain Sophie
Mine Børn! gaaer hen i Leiren.
Første Soldat
Frue Capitain! det er dristigt, men torde vi bede om en Ting til Beviis paa, at Capitainen holder af os.
Capitain Sophie
Siig kun, hvad er det?
Første Soldat
Om det maatte være os tilladt – — det er, som sagt, noget dristigt, om vi maatte kysse Capitainen.
Capitain Sophie
Vi kan jo være gode Venner uden at kysses. (De staae alle tre med nedslagne Øine) Jeg gider ikke see misfornøiede Ansigter; kysser mig da. (De kysse hende og derpaa gaae, raabende:) Hurra, længe leve Sophie.
Fierde Scene
Capitain Sophie. Leander. En Tambour
Tambour
Frue Capitain! Musketeer Marie har giort Barsel.
Capitain Sophie
Schwere Noth! det er nu den fierde af mit Compagnie, som ligger i Barselseng, og ingen Rekruter er her at faae. Veed du nogen?
Tambour
Sergeant Gunild talte om, at hun havde Øie paa en Løsgienger som kalder sig Julie, en ung vakker Pige?
Capitain Sophie
Lad Sergeanten komme ind til mig.
Tambour
Har Capitainen seet hvad der staaer?
(peger paa Leander)
Capitain Sophie
Det er en fortryllende Karl. (til Tambouren) Gaae efter Sergeanten. (til Leander) mit velsignede Barn, lad mig omfavne dig! (hun omfavner ham. Tambouren gaaer smilende bort.) (afsides) Han tager meget rolig mod Karesser; det er vist ikke de første han har faaet. (høit) Men hør min Dreng! jeg seer du har Kaarde paa; det ser pudseerlig nok ud; men her til Lands bruges ikke Vaaben til Pudserier. Du er en deilig Karl, men klæd dig ikke som en Nar, at bære Vaaben er dit Kiøn uanstændigt; leveer mig din Kaarde, min Søn, og følg mig i mit Telt.
Leander
Jeg er ikke klædt som en Nar, at bære Vaaben er ikke uanstændigt for mit Kiøn der, hvor jeg er kommen fra. Fanden selv skal ikke tage min Kaarde, jeg er ikke deres Søn, og følger dem ikke i deres Telt.
Capitain Sophie
Jeg troer du ordentlig vil giøre Nar af mig, strax hid med din Kaarde. (hun vil tage den med Magt, men Leander er hende for sterk) Du skal snart see dem, som kan tage den.
Leander
Det vil koste —
Femte Scene
Sergeant Gunild. De Forrige
Sergeant Gunild
Hvad befaler Frue Capitainen.
Capitain Sophie
Min kiære Gunild! har hun faaet fat paa den Omløberske. Grete Tambour har sagt mig, at hun havde Øie paa hende.
Sergeant Gunild
Endnu ikke; men hun skal være mig vis nok.
Capitain Sophie
Ja det er godt nok, men lad Doctoren sige os, om hun laver til Barsel; hvis saa er, vil jeg ikke eie hende, jeg er saa kied af disse evige Barselsenge. A propos, hvad har Musketeer Marie faaet, Pige eller Dreng.
Sergeant Gunild
Dreng.
Capitain Sophie
Fy! – hør et Ord Sergeant.
(hun hvisker til Sergeanten og viser paa Leander.)
Sergeant Gunild
Strax Frue Capitain.
(hun gaaer.)
Siette Scene
Capitain Sophie. Leander
Capitain Sophie. (til Leander.)
Nu min Søn! vil du følge mig i Teltet; du kan derved undgaae endeel Uleiligheder.
Leander
Fy!
Syvende Scene
Sergeant Gunild. Tre Soldater. De Forrige
Capitain Sophie
Fører ham i Arrest, den Omløber.
(Sergeanten og Soldaterne føre ham med megen Besværlighed bort.)
Ottende Scene
Capitain Sophie allene
Mage til den Knøses Mod og Kræfter, har jeg endnu aldrig seet hos nogen af hans Kiøn; jeg gad have ham ved mit Compagnie; men mine Folk ere alt for ærekiære til at giøre Tieneste med en Mandsperson. Dersom alle Mandfolk vare af den Kaliber, vilde vi Fruentimmer blive nødt til at overlade dem Sværdet.
Niende Scene
Sergeant Gunild. Capitain Sophie
Sergeant Gunild
Frue Capitain! da vi vilde tage Kaarden fra Omløberen, blev han rasende, rev sig løs, trak ud, saarede ti Musketerer, og gav Lieutenant Berthe et farligt Stik i Armen.
Capitain Sophie
Enten er han gal, eller det er et forklædt Fruentimmer; maaskee begge Dele. Er han lagt i Lænker?
Sergeant Gunild
Ja Frue Capitain! vi havde Møie nok med at faae dem paa ham.
Capitain Sophie
Jeg vil gaae ind i Vagttæltet at see, hvordan han nu skikker sig. (De gaae.)
Tredie Act
Endeel Poeter, qvindagtigen og uselt klædte med Krandse paa Hovedet og Lapper paa Albuen, siddende om et Bord med Vifter liggende for dem.
Første Scene
Første Poet
Hvor bliver det Fruentimmer af, som lod sig melde at bivaane vor Samling?
Anden Poet
Vores Academie kommer i Anseelse, kan man mærke, siden det besøges endogsaa af Fruentimmer.
Tredie Poet
Ja der maatte dog vel findes en og anden blant dem ogsaa, som viste at skiønne paa, hvad sublimt og fiint og smukt og herligt og stolt er.
Fierde Poet
Der har vi Damen, hun er underlig klædt.
Anden Scene
Julie. De Forrige
Julie
(bukker dybt, leer af og til Acten igiennem)
Mine Herrer Cavaillerer! jeg bevidner dem min Stolthed over at have faaet deres gunstige Tilladelse til at beundre deres Talenter.
Fierde Poet
De behager at sidde Frøken. (hun sætter sig) Om de Herrer Colleger behager, saa vil vi oplæse vore Gaar-Dags Arbeider (til første Poet) Behager Hr. Collega at begynde?
Første Poet læser
Til
Andreas Raadmand ved at modtage hans Filee.
Ha!
Guddommelige Finger
Du bortfileerer min Siæl,
Den trykker sig ud igiennem
Trængsel af indveltende Saligheder.
Ha!
Poeterne paa eengang
O! guddommeligt!
Første Poet. (til Julie)
Hvad synes den fremmede Frøken om mit Vers.
Julie
Guddommelige Pen
Du river Hierter hen,
Du dem kan smelte,
Som Butterdei dem ælte,
Og du som heldig førte den
Bliv min Velynder og min Ven.
Anden Poet
Ulyksalig plat, hvad synes de Herrer Colleger?
De øvrige
Plat, plat.
Første Poet
Jeg kan dog ikke nægte, at hun jo røber Genie, og det er meget af et Fruentimmer.
Anden Poet
(til sin Sidemand, sagte)
Han tager hendes Partie, fordi hun har roest hans Vers. (høit) Jeg veed snart ikke mine Herrer, om jeg tør forelæse dem en Gravskrift, som jeg har giort over salig Christian Generals.
Han bevægede en Finger
Og Damer zittrede
For deres Frihed
Han drog en Smiil.
Og dræbte Hierter.
Her hviler han,
Og Millioner Piger græde,
For han kan ikke dræbe mere.
Det er sublimt, hvad synes de andre Herrer.
Alle
Sublimt.
Julie
Mine deilige Herrer! hvor vilde jeg agte mig lyksalig, om jeg kunde haabe at blive antaget som Medlem af et saa ypperligt Selskab.
Tredie Poet
Vores Titel er ellers De herlige Brødre.
Julie
Herlige Herrer! tør jeg anmode dem om Salighed i Selskab med deres Herligheder.
Anden Poet
Det er maaskee uhørt, at et Fruentimmer er kommet ind i vores Academie; de pleier ikke at have de behørige Egenskaber dertil. Men Herrer Colleger! mig synes dog, vi kunde forelægge hende de anordnede Prøver.
Første Poet
Frøkenen behager da, at giøre sit første Prøvestykke, det bestaaer i et Vers efter givne Riim; det er vanskeligt, og bør saa være. (han tager et Papiir op af en liden Kasse) De behager at læse Rimene.
Julie (læser.)
– Aanden
– Haanden
– Pen
– den
– Bryst
– Røst
– Mennesker
– er
– bær
– Arier
Anden Poet
Disse Riim maae de fylde inden tre Minuter, hvorpaa Verset skal blive bedømt.
(Julie skriver.)
Første Poet. (sagte)
Hun vil vist nok falde igiennem.
Anden Poet
Det skader os jo slet ikke og hende meget lidet; der kan ikke hendes hende værre, end at hun maae gaae tilbage igien til sine Søstre og dyrke, hvad de kalde sund Sands, som Himlen i Naade bevare det herlige Broderskab fra.
Tredie Poet
Har vi kundet holde den ude saa længe, saa bliver hun vist ikke den, som skal fordærve os.
Fierde Poet
Ret lige nu ere de tre Minutter forbie.
Julie. (staaer op.)
Herlige Herrer! forundres ikke over, at jeg i saa oplyst et Selskab bævende oplæser et Prøvedigt, hvis gunstige eller ugunstige Bedømmelse vil afgiøre, om jeg bliver for Livstid lykkelig eller ulykkelig; jeg haaber, at de ædelmodigen vil bære over med et Fruentimmer og en Begynder i Videnskaberne.
Første Poet
Frøkenen behager da at oplæse sit Vers.
Julie
Elektriskhed fra Aanden,
Gid funkle mig af Haanden,
Fra Haanden giennem Pen,
Papiret stoppe den!
Saa svulmende mit Bryst
Skal revne ved den Røst
Blandt meer end Mennesker
Du nu indlemmet er,
Hvis Sange Stempel bær
Af Sphærers Arier.
Anden Poet
Hun har megen Smag.
Tredie Poet
Det er allerede meget af et Fruentimmer at paaskiønne den.
Fierde Poet
Jeg troer ikke at vi med Føie kommer til at nægte hende Krandsen; thi naar man veed at vælge sig gode Mestere til Mynster, og stræber efter Evne at komme dem nær, har man allerede giort et godt Skrit henad Fuldkommenheden.
Første Poet. (til Julie)
Frøken! kan de skille dem saa godt fra den anden Prøve, saa tør vi give dem Haab om at blive antaget. – Tiener! træk mine Støvler af! hvordan vilde de ophæve dette hverdags Udtryk til det høie.
Julie. (grunder lidt, og oplæser.)
Du, som er mod mig Insekt,
Og faaer Underholdning
Af hvad jeg har tilovers
Skiær Luft igiennem som en Piil
Og frels udmattede Lastdragere
Fra Kalveskinds brændende Helvede!
Anden Poet
Det var stolt, ingen Tvang af Tonefald, og lutter gyselige ædle Billeder.
Tredie Poet
En bestialsk Himmelskhed hersker i det Hele.
Første Poet
Mine herlige Herrer Colleger, jeg troer, at ingen af os har noget at indvende mod Frøkenens Antagelse.
Alle tre
Nei.
Første Poet
(ringer, en Pedel kommer ind.)
Bring en Krands og Protokollen.
(Pedellen gaaer.)
Tredie Poet
De er et sieldent Exempel af et Fruentimmer, og den første af deres Kiøn, som er optaget til Medlem af det herlige Broderskab.
Anden Poet. (til de andre.)
Hun er ung, og vil maaskee med Tiden vise sig til sin Fordeel i det høie Drama.
(Pedellen kommer ind med det forlangte, som han lægger paa Bordet, og sætter sig i Lave at skrive.)
Tredie Poet. (til Julie)
De behager at dictere Pedellen deres Levnetshistorie.
Julie
Jeg er født 1767.
(Pedellen skriver)
Anden Poet
(sagte til sin Sidemand)
Og nu skriver vi 7603, Hun seer dog ikke ud til at være en Pulverhex.
Fierde Poet. (til Julie.)
Hvor gammel er de da.
Julie
18 Aar.
Første Poet. (sagte)
Hun er lidt forvildet i Hovedet, men det skader ikke, det er altid bedre, end om hun skulde have den grove Fornuft, som intet frembringer, uden hvad der kan forstaaes af hver Tosse.
Anden Poet
Hvor er de født?
Julie
I Siælland, tre Mile fra Kiøbenhavn.
Tredie Poet
Kiøbenhavn! hvor ligger det Land?
Julie
Kiøbenhavn er en Bye, dens Polihøide er 55 Grader, 40 Minuter, 56 Secunder.
Første Poet
Hun har, som jeg sagde før, noget overnaturligt i Hiernen.
De øvrige tre
Desbedre, desbedre, desbedre.
Første Poet
Jeg holder for, man skulde krone hende uden videre Omstændigheder.
De andre Poeter
O ja.
Tredie Poet
Saa kan vi jo strax skride til Acten.
(Pedellen staaer op, og leverer Krandsen til Poeterne, som holde den i Veiret over Julies Hoved, og høitidelig declamere følgende Vers:)
Vox herlige! bliv stoer, bliv —
– hørt i Himle,
Lad Jorden granske dig om- —
– sonst, og svimle!
(De lade Krandsen ned paa hendes Hoved og ønske hende til Lykke, hun kysse dem paa Haanden, som de uden Omstændighed tage imod, de sætter sig.)
Pedellen (til Julie.)
Det er brueligt, Deres Herlighed! at den antagne Candidat giør paa staaende Foed et Vers til Academiets Medlemmer.
Julie. (stiller sig frem for Bordet)
Mine herlige Herrer! som jeg er stolt af herefter at kunde kalde Brødre; tillader, at jeg bevidner dem, hvor stoer den Glæde er, som jeg føler ved denne Lykke.
Min Siel fik Glædens Kramper,
Mit Hoveds lysende Lamper
Af Fryd udøste Regn
Paa underlagte Egn.
De fire Poeter efter hinanden
Herligt, herligt, herligt, delicux!
Første Poet
Fire Billeder i fire Linier, Glædens Kramper, Hoveds lysende Lamper, Lampers Regn, Lampers underlagte Egn, det er kosteligt, det er stolt, det er uhørt.
Julie
De giør mig paa eengang hovmodig og undseelig.
Anden Poet. (til Julie.)
Hvordan mon vel et ubegeistret Fruentimmer vilde udtrykke Tanken i Frøkenens Vers.
Julie
Hun vilde i Korthed sige:
De seer mig græde
Af lutter Glæde.
Tredie Poet
Jeg vilde ikke tale saa plat for den halve Verden.
Fierde Poet
Og jeg, saa sandt som jeg lever, ikke for den hele; det banker.
(Pedellen gaaer ud og kommer strax igien.)
Pedellen
Her er en ude, som vil kiøbe et Skandskrift til fem Skilling.
Tredie Poet
Til fem Skilling! hvem kan det være?
Pedellen
Det er Grete Spekhøkers Mand.
Fierde Poet
See, see, har han nu faaet Prygl igien?
Anden Poet
Han maae have faaet noget tilstrækkeligt, siden han vil have et Skandskrift til saa høi Priis. Han pleier ellers tage dem til to Skilling.
Pedellen
Han er lidt guulgrøn under det venstre Øie, derfor vilde han ikke gaae herind.
Første Poet
Det er en af vore beste Kunder, han kiøber Skandskrift hver fiortendes Dag i det mindste.
Fierde Poet
Vi kan ikke fuldtakke hans Kone som skaffer os saa gode Indkomster. (til Pedellen) Giv ham et Exemplar af Skuffen No. 8.
(Pedellen gaaer ind i en Kulisse, gaaer siden ind i den, hvor Kiøberen er.)
Første Poet
Vi faaer nu altsaa en Skilling til Mands. Der er ikke nyelig hændt os.
Julie
Min Skilling behager mine herlige Brødre at dele imellem sig. Jeg er for det første ikke Mand, for det andet er det ubilligt, at jeg skulde høste Frugten af deres Arbeide. Det vil være mig Ære nok, om jeg for det første maae tiene som Voluntør.